“Lys & Skygge”

– grundprincipper for den dramatiske lyssætning –

På en filmproduktion skal man naturligvis bruge lys til at kunne se hvad der forgår foran kameraet – men lys kan så meget mere, end bare at give eksponering til billederne.

Ligesom musik, så er lys en abstrakt størrelse, som skal føles og opleves snarer end at det skal forstås intellektuelt. Men netop derfor er lys utrolig effektivt til at kommunikere stemninger og følelser til publikummet – især hvis man bruger det bevidst og målrettet.

Sidst, men ikke mindst, så rummer lyset også en æstetisk dimension. En flot film giver publikummet en større oplevelse, hvorfor man også bruger mange ressourcer på netop en god og gennemarbejdet lyssætning på større filmproduktioner.

Helt afgørende for at kunne arbejde med lys er, at man kender en række funktioner på kameraet, og at man kan bruge dem manuelt. På Kameraets Grundfunktioner” kan du læse mere om disse indstillinger.

At arbejde med lys kræver selvfølgelig også at man har noget lysudstyr, men det behøver hverken at være professionelle filmlamper eller dyrt at få lysudstyr til sin film. Du kan få nogen gode råd til lysudstyr her.

I undervisningsforløbet “Lys & Skygge” gennemgår vi de helt basale grundprincipper du skal kende for at arbejde med det dramatiske lys i dine filmproduktioner. Du kommer blandt andet til at beskæftige dig med:

NOTE: Når der bliver talt om billeder i dette forløb, så menes der levende billeder og ikke stillbilleder, medmindre det bliver udtrykkeligt nævnt at der menes stillbilleder.

Inden du skal i gang med at lære om grundprincipperne i den dramatiske lyssætning, skal vi blive opmærksomme på lyset omkring os.

Øvelse – Opdag lyset


Få øvelsen på mobilen!


Kapitel 1: Skygger er Din Ven

“A light here required a shadow there.”

Virginia Wolf

Hemmeligheden bag den dramatiske lyssætning er at arbejde med skyggerne. Det giver derfor god mening at du tænker på at sætte skygger på lige fod med at sætte lys. Lys og skygger hører sammen – hvor der er lys, er der også skygger.

Prøv at se i følgende scene fra “Blade Runner”, hvor meget der bliver arbejdet med skyggerne, og hvor integreret en del skyggerne er af billedernes udtryk. Tal gerne om lys og skygger i denne scene sammen i klassen.

Blade Runner, 1982 (5 min.)

For at kunne arbejde med skyggerne, skal vi først skabe dem – og det gør vi ved at arbejde primært med modlys. Modlys betyder i den her sammenhæng således, at det er skyggesiden af objektet (tit en person), der peger mod kameraet, og den lyse side peger væk fra kameraet.

Illustration:

Det er den samme opsætning som bruges i nærbilledet af Rachel i scenen fra “Blade Runner”.

Når du arbejder med skyggerne i dine billeder er det vigtigt at du kigger på detaljerne – skygger kan hurtigt virke malplaceret og en smule grimt, hvis ikke man passer på. Vær især opmærksom på næseskyggen når du laver nærbilleder af personer.

Det er ikke altid at man bruger modlysteknikken, som beskrevet overfor, men det er det primære princip, når vi laver dramatiske fortællinger på film. Prøv selv at se, hvor ofte det er brugt.

Øvelse – Se Lyset


Kapitel 2: Lysets Egenskaber

For at kunne arbejde med lys på en kreativ og konstruktiv måde, skal vi først etablere de egenskaber af lyset som vi kan manipulere med.

Lys har 4 egenskaber som du kan arbejde med:

Vis oversigt som slide

1. Lysets retning:

Retningen af lyset er typisk det første man skal overveje, fordi det ofte er afgørende for hvor kameraet skal stå – især når man arbejder med det eksisterende lys på en location.

Der findes to muligheder for at manipulere med retningen af lyset:

Du kan enten flytte kameraet og dermed ændre din skudretning i forhold til din lyskilde, eller så kan du flytte din lyskilde i forhold til din kameraopsætning.

Retningen bliver altid defineret ud fra kameraets synspunkt, det vil sige enten kamera venstre eller kamera højre, med kameraet eller imod kameraet (medlys eller modlys).

Når lys kommer oppefra, virker det tit mere naturligt, hvorimod lys der kommer nedefra ofte har en uhyggelig effekt. Du kender sikkert tricket med lommelygten under ansigtet, når man skal se skræmmende ud. Vi oplever lys oppefra som naturligt, fordi vi er vandt til at sollys kommer oppefra. Eksempelvis i kristendommen, hvor det gode kommer oppefra, hvorimod ondskaben bor under jorden – himmel og helvede.

Når det er sagt, må man selvfølgelig sætte lys nedefra – du skal bare være opmærksom på, at det kan have en uhyggelig effekt.

Når man arbejder med retningen af lyset er det vigtigt at tænke på skyggerne og kontrasten – vil man have et dramatisk billede med høj kontrast, skal man arbejde med modlys. Vil man derimod have et mere jævnt billede, kan man med fordel arbejde med medlys.

Illustration:

2. Lysets farve:

Selvom lys kan have mange farver, så taler vi for det meste om koldt lys eller varmt lys, fordi det forkommer mest naturligt – man kalder det også for lysets farvetemperatur. Det er sjældent at vi oplever rødt eller lilla lys, medmindre vi er til fest eller bliver bombarderet med lysreklamer i midtbyen.

Der er to måder at manipulere farverne på:

Du kan enten ændre din hvidbalance i kameraet (hvidbalance bliver behandlet mere indgående i et senere kapitel), eller du kan ændre på farven af den lyskilde du bruger.

Mange moderne LED lys har op til 16 millioner farver at vælge imellem, men traditionelt bruger vi kun få af dem, når vi laver film. For det meste holder vi os til blålig/grønlige nuancer på den ene side, og orange/gullige nuancer på den anden side – groft sagt varmt eller koldt lys.

Illustration:

Det skal dog lige nævnes, at traditionen bliver udfordret og fornyet af innovative filmskabere, som i den populære serie “Euphoria” for eksempel. Serien har skabt sit helt eget farveunivers, som nu bliver kopieret verden over, og som efterhånden indgår i det almindelige filmsprog.

3. Lysets intensitet:

Lys kan være kraftig eller mindre kraftig. Når et billede er meget oplyst taler vi om high key belysning, og når der er meget mørkt i et billede, så taler vi om low key belysning.

Der er to måder vi kan ændre på lysintensiteten på:

Enten kan du ændre hvor meget lys der rammer den lysfølsomme chip i dit kamera (også kaldt eksponering, som vi kommer dybere ind ved et senere kapitel), eller du kan skrue op eller ned på de individuelle lyskilder du bruger.

Hvor lyst eller mørkt et billede skal være, afhænger af hvad du gerne vil formidle til dit publikum. Du skal dog tænke på tilskueren – hvis det er for mørkt til at man kan se noget, kan det virke irriterende for seeren. Det samme gælder, når der er for store flader i dit billede, som er kraftigt overeksponeret.

Illustration:

Når du arbejder med eksponering, skal du huske at den skærm du bruger som reference ikke må stå skævt. Om du bruger din mobiltelefon, et kamera med en viewfinder eller en ekstern skærm, skal du sikre dig at selve skærmen ikke står for lyst eller mørkt, og derved viser et misvisende billede.

4. Lysets blødhedsgrad:

Blødheden på lyset er den sværeste egenskab at manipulere med, fordi den er meget vanskeligt at kvantificere, og fordi den kræver som regel en del finpudsning for at fungere.

Lys består af individuelle lysstråler, som i udgangspunktet flyver ud fra en given lyskilde. Jo mere parallelle disse lysstråler er, jo skarpere bliver skyggerne og desto hårdere opleves lyset. Jo mindre parallelle lysstrålerne er, jo blødere opleves lyset – med andre ord, så skal man få lysstrålerne til at flyve i alle retninger, hvis man vil blødgøre lyset.

Der er to måder vi kan manipulere lysets blødhed på:

Enten kan du sætte et blødgørende filter på lyskilden, eller så kan du arbejde med indirekte lys, dvs. at man lyser ind i en flade (for det meste hvidt), og reflekterer lyset tilbage på det objekt man vil filme. Jo mere ujævn denne flade er, jo blødere bliver lyset.

Illustration:

Blødheden på lyset kan bedst aflæses på skyggerne. Når overgangen fra mørk til lys er en meget klar defineret kant, er der tale om meget hårdt lys, hvorimod når overgangen er meget gradueret og flydende, så er der tale om blødt lys.

Illustration:

Når vi laver film, laver vi meget ofte nærbilleder af mennesker. Her bruger vi gerne blødt lys, fordi mennesker som regel ser bedre ud, når man ikke kan se deres rynker og ujævnheder i huden. Blødt lys opleves tit som behageligt og rart, hvorimod hård lys kan opleves som uhyggeligt.

Øvelse – Definer en Genre


Få øvelsen på mobilen!


Kapitel 3: Lysets 3 Typer

Når vi taler om filmbelysning bruger vi lys til forskellige formål. Helt konkret arbejder vi med 3 typer lys.

Illustration:

1. Hovedlys:

Hovedlyset er som regel det lys du sætter først. Ved hovedlyset træffer du et vælg i forhold til hvilken stemning dit billede skal have, oftest ud fra en eksisterende lyskilde – det kunne være et vindue, hvor månelyset skinner igennem om natten, eller det kunne være en bordlampe, ligesom i vores eksempel. Man kalder det også “at motivere lyset”.

Herunder kan du se vores lysopstilling, når man kun kan se lyset fra bordlampen på personen.

Illustration:

Som du kan se er lyset fra selve bordlampen ikke nok til at oplyse ansigtet tilstrækkeligt. Derfor har vi stillet en lampe op ved siden af bordlampen og udenfor vores billede, som så lyser på ansigtet for at illudere lyset fra bordlampen.

For at illusionen fungerer, er det vigtigt at filmlampen og bordlampen nogenlunde har samme egenskaber i forhold til farve, eksponering, retning og blødhedsgraden.

Herunder kan du se effekten af denne lampe.

Illustration:

En af de helt afgørende funktioner af hovedlyset er at skabe skyggerne – jo mere skygge i dit billede, jo mere dramatisk vil det som regel virke på publikummet.

2. Blødelys:

Blødelysets opgave er at kontrollere skyggerne. Ved hjælp af blødelysets intensitet og retning, kan vi bestemme hvor mørkt skyggesiden skal være.

På illustrationen nedenfor kan du se vores bud på et blødelys, som bevarer stemningen, men som alligevel gør at man kan se den mørke side af ansigtet.

Illustration:

Blødelyset skal som udgangspunkt bløde den skygge op, som vores hovedlys har skabt. Farven vil derfor som regel være den samme farve som hovedlyset, dog vil blødelyset oftest være mindre intenst, blødere og mere medlysagtigt end hovedlyset.

Hvis blødelyset er motiveret af hovedlyset, som i vores opstilling (bordlampen som motivation), giver det et mere naturligt udseende, hvis blødelyset er på samme side af kameraet som hovedlyset er. På den måde kan man også undgå en skygge på næseryggen, som vil opstå hvis blødelyset kom fra den anden side af kameraet, og som sjælden ser flatterende ud.

3. Kantlys:

Kantlyset er til gengæld et rent æstetisk lys, vis hovedformål er at skabe dybde i billedet. Når vi filmer vores indstillinger på vores location, arbejder vi i vores 3 rummelige dimensioner (i forhold til kameraet): op/ned, venstre højre og frem og tilbage. Men når vi viser vores billeder bagefter, så sker det på en skærm, som kun har 2 dimensioner – den mangler frem og tilbage, altså dybden.

For at kunstigt skabe en illusion af flere lag i vores flade filmbillede kan vi bruge vores kantlys, som fremhæver det objekt vi filmer fra baggrunden, og derved skaber et indtryk af dybde i billedet.

I vores eksempel, har vi ud over bordlampen også to hængelamper i baggrunden – ved at bruge kantlys kan vi både illudere lyset fra disse to lamper, og samtidig skabe dybde ved at fremhæve personen.

Illustration:

Kantlyset har altid modlysretning, men det kan sagtens være blødt eller hårdt, og det behøver ikke at passe sammen med hovedlyset. Det er dog en god idé, at man også motiverer kantlyset – hvordan man gør det, finder du ud af i vores kapitel om at motivere lyset.

På gulvplanen forneden kan du se hvordan vi har placeret vores filmlamper i rummet.

Illustration:

Herunder kan du se en lille video, som viser hvordan det ser ud under optagelserne.

De 3 typer lys – opsætning

Princippet med et hovedlys, et blødelys og et kantlys er den klassiske form for lyssætning, som også går under begrebet 3-punktsbelysning.

NOTE: Nogen steder bliver 3-punktsbelysning fortolket meget snævert med en anvisning for højde og vinkler til de forskellige lamper. Praksis viser dog, at hver situation er forskellig, hvor man også skal tage højde for personlig smag, et konkret udtryk og de praktiske forhold. Vi anbefaler dig derfor at arbejde mere frit med din lyssætning.

Illustration: Den klassiske lyssætning

Nu hvor du har fået kendskab til den klassiske lyssætning i dramatiske filmfortællinger, skal du se om du ikke kan genkende princippet i dine yndlingsfilm og serier.

Øvelse – Find Lyset


Få øvelsen på mobilen!


Kapitel 4: Eksponering

Eksponering kender du sikkert som funktion fra dine egne øjne. Vi mennesker har nemlig en iris, som bliver større, når det er mørkt, og mindre når det er lyst. På den måde styrer vi helt ubevidst, hvor meget lys der rammer vores lysreceptorer bagerst i øjet.

Det samme gør blænden (også kaldt iris) på et kamera. Det er helt bogstaveligt bare en åbning, som man kan kontrollere størrelsen af. Ved at ændre størrelsen af åbningen kan man styre, hvor meget lys der rammer kameraets billedsensor.
NOTE: Nogle kameraer, særlig mindre kameraer som i en smartphone, har en digital blænde, men funktionen er den samme – at styre mængden af lys, som rammer sensoren.

Selvom man kan måle sig frem til en teknisk “rigtig” eksponering, så er den “rigtige” eksponering i praksis dog langt mere abstrakt og intuitiv. Den afhænger nemlig af hvad man personligt synes er rigtigt i en given situation og i en given historiefortælling – hvad der føles rigtigt i den ene film, kan føles forkert i en anden.

Som tommefingerregel gælder dog:

Den gode eksponering søger at skabe balance mellem lyset og mørket i henhold til den fortælling og følelse man prøver at opnå.

Med andre ord, så vil langt de fleste områder af et veleksponeret billede således enten være overeksponeret (overbelyst) eller undereksponeret (underbelyst). Det er balancen fordelt på hele billedet, som giver det subjektive indtryk af at eksponeringen føles rigtigt.

Illustration:

På billedet ovenfor er der mange områder som er meget mørke eller næsten sorte. Til gengæld er der også nogen områder, som er meget lyse. Der er stort set ikke nogen områder, der teknisk set er rigtigt eksponeret, men helheden føles og opleves som veleksponeret.

Med andre ord, så er det ikke meningen, at alle områder på et billede er veleksponeret, men at de områder, der er undereksponeret bliver opvejet af de områder der er overeksponeret. Er der store områder i mørke, må det mindre område med lys være ekstra lyst for at skabe balance.

Et billede hvor de fleste områder er teknisk set rigtigt eksponeret vil virke fladt og kedeligt. Derfor er det netop dynamikken mellem det lyse og det mørke, der giver tilskueren en æstetisk og interessant oplevelse.

Hvordan du styrer blænden i netop dit kamera skal du læse i manualen eller søg på nettet.

Hvis du bruger en mobiltelefon, kan man i de fleste modeller trykke kort på skærmen mens man er i kamera appen. Så kommer du ind i funktionen, hvor du styrer blænden – som regel en firkant med et solsymbol på siden, som man kan skubbe op og ned. Hvis du trykker det lille låse symbol, kan du låse eksponeringen, så den ikke går tilbage på auto.

Illustration:

Øvelse – Find balancen i Eksponeringen


Få øvelsen på mobilen!


Kapitel 5: Det Naturlige Lys

En af de mest brugte lyssætningstekniker, som stort set alle filmfotografer verden over bruger, er at arbejde med det “naturlige” lys. Det vil sige, at man motiverer sin lyssætning ud fra en lyskilde, som allerede er til stede på location, og som man kan forstærke med sine filmlamper.

Med “naturligt” forstås der lys, som er en naturlig del af scenografien, og som man kan se i billedet. Sådan en lyskilde kalder man også for en practical lightsource eller kort sagt: en practical.

En practical kan være et stearinlys, et vindue hvor sollyset strømmer ind fra eller en bordlampe – kort sagt er en practical alle lyskilder man kan tåle at se i filmen, uanset om man selv har placeret dem i billedet, eller om de var der i forvejen.

Det er især vigtigt når du laver aften og natteoptagelser at arbejde med practicals, fordi de skaber miljø, dybde og æstetik til dine billeder.

På nedenstående YouTube klip kan du få et indblik i, hvordan man arbejde med en practical.

The Art of Practical Lighting (8 min.)

Selvom der er mange fordele ved at arbejde med practicals, og vi absolut vil anbefale at gøre brug af dem, så er der også nogle ulemper forbundet med den teknik.

Ofte vil du ikke kunne styre nogen eller alle af lysets egenskaber af din practical, især hvis det er solen eller loftlamper for eksempel. Disse lyskilder har en indbygget intensitet, en farvetemperatur og du kan ikke flytte på dem, hvilket betyder, at du skal sætte dit kamera op i forhold til deres placering.

Ikke desto mindre er fordelene ofte større end ulemperne ved at arbejde med practicals.

Her er en typisk situation, hvor vi bruger en practical i vores lyssætning:

Illustration:

I dette eksempel står der en bordlampe bag personen, og ansigtet virker som om det bliver oplyst af bordlampen som hovedlys. På baghoved er der så yderligere sæt et kantlys, for at fremhæve hovedet i forhold til den mørke baggrund.

Gulvplanen for opstillingen ser således ud:

Illustration:

Og her kan du se billedet, når de to filmlamper vi har opstillet er slukket:

Illustration:

Uden vores filmlamper ville vi ikke kunne se personen overhoved.

Hvordan det hele ser ud under optagelserne kan du se her:

Bordlampen som practical – opsætning

Når du forstærker lyset af en practical som man kan se i billedet, er det vigtigt at din filmlampe har de samme egenskaber som den practical du bruger.

Den skal have den samme farve (se kapitel omkring farver), dens intensitet skal passe til afstanden mellem personen og practical (lys aftager i intensitet med afstand, så det skal virke naturligt), retningen skal passe (også op eller nede, hvis din practical er højt oppe eller langt nede) og til sidst skal lysets blødhedsgrad stemme overens med practical – hvis der er en lampeskærm for eksempel, vil lyset være blødt.

Øvelse – At arbejde med en Practical


Få øvelsen på mobilen!


Kapitel 6: Lysets Farver

Farver spiller en stor rolle i den dramatiske lyssætning, og mange filmfotografer er meget specifikke med hensyn til hvilke farver de bruger i en given fortælling. Det sker ofte i samspil med scenografen at man beslutter sig for et farvespektrum til en film eller serie, fordi lysets farver jo gerne må spille sammen med de farver der er i scenografien og i kostumerne.

Prøv at se YouTube videoen for at få et indblik i de overvejelser der tit følger med når instruktører, fotografer og scenografer arbejder med farverne i deres værker.

The Power of Colour in Cinema (6 min.)

Når vi taler om farver på film, mener vi oftest varm vs. kold lys i alle mulige nuancer. Europæiske film og serier har en tendens til at bruge en mere grønlig blå (cyan), når der skal illuderes månelyset, mens man i USA bruger en renere blå nuance – der er selvfølgelig mange undtagelser, og i takt med en øget internationalisering af filmproduktionen, udviskes lokale præferencer i stigende grad.

Lysets farve bliver målt i grad Kelvin (K), og man taler i den forbindelse også om farvetemperatur. Vores øjne justerer helt af sig selv til de forskellige farvetemperaturer, hvorfor vi heller ikke altid lægger mærke til, hvilken farvetemperatur de forskellige lyskilder omkring os har.

I et kamera hedder den funktion, som kompenserer for farvetemperaturen hvidbalance. Kameraet har også en autofunktion til hvidbalancen, men hvis vi gerne vil styre farverne i vores film, skal vi arbejde manuelt med hvidbalancen. Ved hjælp af hvidbalancen fortæller du kameraet, hvilket grad Kelvin den skal anse som “hvidt” eller “neutralt” lys.

Nogle steder har man stadigvæk en rutine, hvor man sætter sin hvidbalance med et hvidt stykke papir foran kameraet og derved “fortæller” kameraet hvilken lystemperatur der er i lokalet. Det er en gammeldags og meget upræcis måde at indstille sin hvidbalance på, som vi kun anbefaler i ganske få situationer – hvis der er meget grønt eller magenta i lyset for eksempel.

Som udgangspunkt arbejder vi med to faste indstillinger:

Det hele kan virke meget forvirrende i begyndelsen, og det er det også. Derfor er den bedste måde for at få en fornemmelse for hvidbalance selv at afprøve det.

Øvelse – Fornemmelse for Hvidbalance


Få øvelsen på mobilen!

Ud over disse standardsituationer med rent dagslys og rent kunstlys, kan du også komme ud for at du skal lave optagelser i noget vi kalder blandingslys, altså hvor der er flere forskellige farvetemperaturer i det samme lokale.

Forestil dig for eksempel et kontor med store vinduer på den ene side, og lysstofrør i loftet. Typisk ville lysstofrørene være varmt, og det lys der kommer igennem vinduer vil være koldt. 

Her kan du med fordel indstille din hvidbalance et sted mellem 3200 K og 5600 K – for eksempel på 4500 K. Mange kamera tillader at indstille hvidbalancen med 100 graders intervaller. Den bedste måde at finde den rigtige hvidbalance er at tænde for kameraet og sætte det op til et totalbillede af det lokale du skal optage på. Kør så hvidbalancen op og ned indtil du synes at du har fundet det rigtige udtryk.

HUSK: Det er ikke altid den mest neutrale hvidbalance der passer bedst – fortæller du en gyserhistorie, er det måske godt at ligge på den kølige side, men laver du en scene hvor to bliver forelsket kan scenen måske tåle at være lidt varmere.

Tænk altid på den fortælling du er i gang med!!!

Når du har fundet en god hvidbalance skal du beholde den resten af scenen igennem, således at alle indstillinger du laver til den scene har den samme hvidbalance, og dermed matcher hinanden. 

Gentag denne proces for hver scene i din film.

Nogen gang skal man træffe nogle beslutninger hjemmefra, inden man er på location – når du skal finde ud af, hvad for noget udstyr du skal have med på optagelserne for eksempel.

Øvelse – Forstil dig en Hvidbalance


Få øvelsen på mobilen!


Gode råd til hvidbalancen:

  • Væn dig til at bruge hvidbalancen som et kreativt værktøj i stedet for en teknisk nødvendighed. Storytelling sker på mange niveauer, og hvidbalance er et godt redskab, hvis man bruger det aktivt til at underbygge den historie man er i gang med at fortælle.
  • Leg med hvidbalancen – prøv at se hvad der sker når du sætter det på eksempelvis 6200 K når du optager i skoven om sommeren? Bliver det grønne lige lidt friskere af det?
  • Det neutrale lys er ofte også det kedelige lys – giv gerne din film/scene et udtryk – bland andet ved hjælp af hvidbalancen.

Nu hvor du har fået styr på hvidbalancen, kan vi begynde at arbejde med flere farver samtidig.

Ligesom man generelt arbejder med kontrasten mellem det lyse og det mørke, kan man også arbejde med en farvekontrast i vores billeder. De farver som giver en god kontrast, og som passer rigtig godt sammen, kalder man for komplementærfarver.

farvecirklen nedunder kan du finde komplementærfarverne – det er de farver der ligger overfor hinanden i cirklen. Rød og grøn er komplementær, gul og lilla og selvfølgelig orange og blå (varm og kold).

Illustration:

Selvom man selvfølgelig kan arbejde med alle farver man har lyst til, så benytter vi i filmsammenhæng oftest en kombination af varmt og koldt lys i vores optagelser.

Herunder kan du se et eksempel på et billede, hvor der er både koldt lys (månelys) og varmt lys (gadebelysning).

Illustration:

En anden meget brugt kombination af varme og kolde farver er at tilføje lidt grønt til billedet, således at det blå lys fremstår lidt mere cyan (blågrøn).

Illustration:

Dette giver billedet et endnu mere “cinematisk” udtryk. Denne effekt er skabt i colorgrading.

Colorgrading er en proces hvor man regulerer farverne i post-produktionen efter man er færdig med at klippe filmen. Her kan man blandt andet justere kontrast og netop farvebalancen.

Du kan se mere om colorgrading i vores forløb om klipning her.

Med hjælp af farver kan du fremhæve visse elementer i dine billeder. For eksempel kan du bruge farver til at separere forgrund og baggrund.

Forstil dig en kameraindstilling hvor man ser en person i silhouette. Lyset bag personen er kold månelys. På bordet foran kameraet ligger der et kniv, belyst af den varme bordlampe ved siden af. På den måde er farverne med til at skille mellem kniven i forgrunden og personen i baggrunden.

Farverne er også med til at give din film sin egen æstetik og udtryk. Når du bruger de samme farvenuancer igennem hele din film, så vil der opstå en sammenhæng blandt de enkelte scener, som binder hele filmen visuelt sammen.

Prøv selv at se hvordan farverne bliver brugt i film og serieproduktioner.

Øvelse – Beskriv Farverne


Få øvelsen på mobilen!

Hvis du skal i gang med en større produktion, din eksamensproduktion for eksempel, giver det god mening at tage bevidst stilling til de farver du vil bruge i din film – både med hensyn til lys, men også med hensyn til scenografi og kostumerne. Lav’ evt. et moodboard, hvor du samler billeder og andet visuelt materiale, og som kan give dig et overblik over det visuelle udtryk i din film.

Hvilke farver der passer til netop din filmproduktion kommer an på den historie du vil fortælle, hvilket udtryk du vil skabe og din personlige smag. Vigtigt er, at det giver mening for dig som filmskaber, og at du gennemfører dit valg hele filmen igennem.


Kapitel 7: Lys & Kontinuitet

Indtil nu har vi kun taget udgangspunkt i det enkelte billede eller kameraindstilling. Men i en film klipper vi som regel flere billeder efter hinanden – og så skal man være opmærksom på lysets kontinuitet fra den ene optagelse til den næste.

Selvom vi måske har optaget den ene indstilling til en scene om formiddagen, og så klipper vi til en indstilling i samme scene som vi har filmet om eftermiddagen, skal der for publikummet alligevel være den illusion, at det hele udspiller sig på samme tid og i det samme rum.

Lad os tage et eksempel:

Det vigtige her er ikke om det er realistisk, men om det er troværdigt.

Meget ofte betyder det netop, at vi skal “snyde” virkeligheden, som at filme med to sole for eksempel, således at illusionen af virkeligheden opstår.

En stor hjælp for at opnå kontinuitet i lyssætning er modlysprincippet – hvis vi overholder det, så vil alle indstillinger i vores scener have et ensartet udtryk.

Lad os antage for eksempel, at vi skal filme en dialogscene udenfor i solskin. Vi vil gerne filme scenen som et kryds (genbesøg vores afsnit om det simple kryds).

Illustration:

Hvis vil lavede opstillingen som vi kan se i den illustration ovenover, så ville Person A står i modlys, med solen i rykken, og Person B ville stå i medlys, med solen direkte ind i ansigtet. Når vi klippe disse 2 billeder sammen, ville virkningen på publikummet være, at de to personer var 2 forskellige steder henne, fordi deres lyssætning er forskelligt.

Illustration:

Det er meget bedre at bruge solen som sidelys.

Illustration:

Ved at bruge solen som sidelys, sikrer vi os at begge kameraindstillinger har den samme sidebelysning. Derved opnår vi en god kontinuitet når vi klipper de to billeder sammen, fordi lyset virker ensartet.

Læg også mærke til at vores kameraer er på den anden side af aksen end solen er – på den måde holder vi os til modlysprincippet, hvor den mørke side af ansigtet skal pege mod kameraet, og den lyse side skal pege væk fra kameraet. Der gælder følgende tommefingerregel:

Hvis vi er på den ene side af aksen med kameraet, så skal vi være på den anden side af aksen med vores hovedlys.

Denne tommefingerregel kan nok ikke lade sig gøre hele tiden, og der kan også være gode grunde til at afvige fra den, men som udgangspunkt er det en god idé at holde sig til den her regel.

Når man arbejder med modlysprincippet, så risikere man, at den mørke side bliver meget mørk – især hvis der er kraftig solskin – tag derfor gerne en reflektorskærm eller en flamingoplade med på optagelserne som du kan bruge som blødelys. Husk at sætte reflektorskærme på den samme side som lyset kommer fra, hvis muligt.

En god metode til at holde lyskontinuiteten igennem en hel scene med mange indstillinger er at sætte sin blænde efter den eller de practicals man bruger – især hvis de bliver brugt som hovedlys. Når du har indstillet din blænde i den første indstilling, lad være med at ændre den resten af scenen igennem, således at du får den samme eksponering af dine practicals hele scenen igennem.
NOTE: Det fordrer at alle indstillinger i kameraet som har med billedeksponering at gøre (ISO, shutterspeed, blænde) er sat til manuelt – ellers ville de kompensere for lyset, og kontinuiteten forsvinder.

Øvelse – Film et Kryds


Få øvelsen på mobilen!


Kapitel 8: Skab en Lyssætning

Der er mange elementer som skal gå op i en højere enhed hvis vi skal skabe en god lyssætning til vores film. Hvad er det for en fortælling vi er i gang med, og hvordan kan vi visuelt understøtte denne fortælling? Hvilken stemning er der brug for hvornår? Hvad er de praktiske forhold på en given location, og hvilket udstyr har jeg til rådighed?

Det er alt sammen spørgsmål som skal besvares inden vi kan gå i gang med at arbejde med vores lyssætning som vi skal til nu.

Men lad os først sammenfatte de vigtigste pointer:

Det kan være svært at finde ud af hvad man skal starte med når man laver sin lyssætning.

Som udgangspunkt er det en god idé at starte med det største billede man har i sin scene, typisk totalen. På den måde lægger du dig fast på din lyssætning med hensyn til hvad der skal være dit hovedlys, hvor det kommer fra (motivation), og dens intensitet i forhold til din eksponering.

Før du kan sætte lys er det en god idé at sætte kameraet op og lave det billede du gerne vil lave, så du kan se din lyssætning og rette til.

Start gerne med baggrunden (rummet), altså det som er længst væk fra kameraet – det er også som regel baggrunden som giver stemningen i dit billede.

Arbejd så videre med de elementer som ligger tættere og tættere op mod kameraet. Se følgende video for at få en forståelse for hvordan man bygger en lyssætning op fra bunden af.

Skab en Lyssætning – Nattelys (15 min.)

I følgende øvelse skal du arbejde med alle de elementer vi har gennemgået i løbet af dette forløb.

Øvelse – Indbrud om Natten


Få øvelsen på mobilen!