Eric Witzgall (f.1971):
Er uddannet filmfotograf fra Den Danske Filmskole (årgang 2001) og har siden arbejdet som både filmfotograf, filmproducer og filmunderviser i hele verden. Han har undervist ved landets talentskoler og afholdt workshops i USA, Afrika og Europa siden 2006 og er fast gæsteunderviser ved Station Next. I 2021 har han afsluttet uddannelsen som kunstnerisk mentorlærer i filmfortælling ved Københavns Professionshøjskole.
Eric har beskæftiget sig indgående med filmdidaktik de sidste 5 år og har udviklet en række specielt designede undervisningsforløb, bland andet et eksamensforløb i Lys & Farve til mediefag på A-niveau.
Undervisningsmateriale “Nogen ser Noget” er resultatet af et længere forskningsforløb i filmdidaktik og et forsøg på nytænkning indenfor den gængse måde at undervise i den praktiske dimension af filmfortælling på.
Virksomheden Film-Lab er grundlagt af Eric med henblik på udvikling og udgivelse af undervisningsmateriale i filmfortælling og filmproduktion til landets skoler og andre relevante institutioner, samt at bedrive grundforskning i filmdidaktik.
Har du eller din institution/organisation brug for sparring omkring filmdidaktisk strategi, konkrete undervisningsforløb, efteruddannelse af undervisere, udstyr eller andet relateret til filmdidaktik, kan Eric kontaktes til en uforpligtende samtale ved at skrive til: eric@film-lab.dk
Filmografi: IMDB
Morten Sørensen (f.1972):
Er uddannet cand.mag. i idéhistorie, samfundsfag og film- og medievidenskab fra AU og KU og har siden 2005 undervist på først Vestbirk Højskole og siden i gymnasieskolen på Øregård Gymnasium og Gentofte HF.